Vi kender det alle…
Vi bliver mere og mere afhængige af de sociale medier. Den gennemsnitlige dansker har 4 timers skærmtid på daglig basis, og telefonen er blevet en tidsrøver uden lige. Vi griber den ved hver en chance vi får, og vi bliver konstant bombarderet med uendelige reklamer og alverdens ligegyldigheder.
Det der er så fantastisk ved floating er, at det giver dig mulighed for at lægge alt det fra dig i en time. Ved at begrænse alle vores sanser i floattanken, kan vi give os selv den ro vi fortjener og vaske tavlen ren.
Det er en time, hvor du ikke skal forholde dig til andet end dig selv. Glem verden udenfor. Den eksisterer ikke længere. Det er kun dig og dine tanker, uden mulighed for at blive afbrudt.
Så har du ligesom os brug for den ro i ny og næ? Så skynd dig ind og bestil en tid til en time med fuldkommen ro og velvære.